lørdag den 1. oktober 2011

Citron Cupcakes

Så fik jeg endnu en grund til at bage, dejligt!
Min mor skulle bruge nogle cupcakes til et arrangement på hendes arbejde, og spurgte om jeg ville hjælpe. Og selvfølgelig ville jeg det! Det skulle være med citron, og jeg syntes selv de blev meget fine.
Som pynt lavede jeg citron frosting, og en fin lilla sommerfugl ud af hjemmelavet fondant (:


Citron cupcakes er altid et hit, og så er de nemme at lave.

Her er opskriften (:

Citron cupcakes

125 g blødgjort smør
125 g flormelis
125 g mel
2 æg
1 tsk bagepulver
Fintrevet skal og saft fra 1 citron

Forvarm ovnen 190°
Pisk smør og melis sammen i en skål, til det er let og luftigt.
Tilsæt æg, mel, bagepulver, citron skal og saft, og pisk det sammen til blandingen er jævn.
Fordel blandingen i papirforme, og bag dem midt i ovnen, til de er hævede og faste i midten, ca 12-15 min.
Når kagerne er færdige stilles de til køl på en rist.


Citron frosting

175 g blødgjort smør. (Smager bedst hvis det er uden salt)
350 g flormelis
3 spsk kogende vand
citron skal og saft fra ca. ½ citron. (smag den til, og tilsæt ekstra hvis der ik er nok i)

Pisk smøret blødt i en skål. Tilsæt resten af ingredienserne, og pisk det hele sammen til det har en lækker glat konsistens.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar